Sig TAK under alle forhold

“Taknemligheden er et af de mest kraftfulde våben, du tager frem af din rygsæk med åndens gaver.”

“Når du lægger dine bekymringer ved korset, skal du ikke sætte dig ned og stirre på dem – du skal lade dem ligge.”

“Satan hader taksigelse, for det knytter dit hjerte tættere til Gud.”

“Du er skabt af Gud og formet i din mors mave – Han skaber kun perfekte ting.”

Vigtigt!!! Nedenstående er en automatisk genereret tekst ud fra selve undervisningen.
Der kan derfor forekomme fejl. Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

Kort om undervisningen

I denne undervisning deler Andreas Slot-Henriksen sin personlige og bibelsk funderede opfordring til at leve et liv i taknemlighed, uanset livets omstændigheder. Med udgangspunkt i beretninger fra Bibelen – heriblandt israelitternes ørkenvandring, Paulus’ fængselsbreve og Jesu eget eksempel – pointeres det, hvordan taksigelse åbner for Guds fred, styrker troen og bekæmper modløshed. Han udfordrer os til at slippe selvmedlidenheden og begynde at takke Gud – selv når det er svært og mørkt. Det er ikke en floskel, men en livsforvandlende nøgle. Undervisningen er en kærlig, ærlig og humoristisk opfordring til at løfte blikket fra problemerne og finde Guds vej midt i det hele.

Længere referat af undervisningen

Undervisningen tager sit afsæt i en erkendelse: I mange kristne kredse er udtrykket “sig tak under alle forhold” blevet til en floskel, der ofte bruges uden eftertanke. Men i virkeligheden er det en af de mest udfordrende og livsforvandlende opfordringer i Bibelen. For hvad betyder det egentlig at sige tak, når man står midt i mørket? Undervisningen åbner med en ærlig beskrivelse af at stå i “lort til halsen” og ikke ane, hvad man skal prise Gud for – og netop derfra tager det fart.

Der tages afsæt i israelitternes historie fra Anden Mosebog, kapitel 16 og 17. Her ser vi, hvordan Gud fører folket ud af Egypten med de ti plager og mangesidede mirakler. Vand bliver til blod, græshopper fylder luften, ildsøjlen stopper fjenderne, og havet deles for dem. Alligevel går der ikke længe, før folket begynder at klage over manglende mad og vand, glemmer alt hvad Gud har gjort og siger, de hellere ville være slaver med pisk. Gud er trofast og sender manna fra himlen – men deres brok bliver så voldsomt, at han på et tidspunkt straffer dem. Det viser, hvordan utaknemlighed kan få alvorlige konsekvenser.

Bibelen siger:

“Vær altid glade. Bed uophørligt. Sig tak under alle forhold. For dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.” (1 Thessalonikerbrev 5,16-18)

Undervisningen peger på, at dette ikke er et tilfældigt råd, men en aktiv livsform – på linje med bøn og glæde. I Efeserbrevet står der:

“Tal til hinanden med salmer og hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.” (Efeserbrevet 5,19-20)

At takke er ikke afhængigt af, om tingene går godt. Paulus skriver i Filipperbrevet fra fængslet:

“Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” (Filipperbrevet 4,6-7)

Her viser undervisningen, at taksigelse er en katalysator for fred. Tankemylder og frygt kan få overtaget, men taksigelse drejer blikket mod Guds trofasthed. Undervisningen inddrager også, hvordan djævlen forsøger at snige små frø af irritation, vrede og brok ind i menneskets sind – men taksigelse er nøglen til at vende det og komme tættere på Gud.

Jesus selv praktiserede taksigelse: Før bespisningen af de 5.000 takkede han for de fem brød og to fisk. Før Lazarus opstod, takkede han Faderen. Under nadveren takkede han for vinen og gav den til disciplene. Igen og igen takkede Jesus, før miraklerne skete – som en tillidshandling.

Derudover vises, hvordan vi mennesker nemt falder i brokkens fælde. I en humoristisk anekdote nævnes kattes brok og frustrationen over, når alle andre får profetiske ord, og man selv sidder tilbage og tænker “hvorfor ikke mig?”. Men netop her bliver undervisningens budskab klart: Når vi begynder at takke Gud – også for de små ting, som at have en kat der fanger mus – begynder vi at se hans virke og tilliden vokser. Vores fokus skifter fra os selv til Gud.

Flere bibelske figurer nævnes som forbilleder: Daniel takkede Gud – selv da det var ulovligt og medførte truslen om dødsstraf. Han blev kastet til løverne, men Gud reddede ham. Habakkuk fik en dyster profeti: ingen frugt, ingen høst, ingen dyr. Alligevel svarede han:

“Men jeg vil juble i Herren, fryde mig i min frelses Gud. Gud Herren er min styrke; han gør mine fødder som hindens og lader mig træde på mine høje.” (Habakuk 3,18-19)

Vi lærer, at taknemlighed ikke er følelse – det er et valg. Når man møder et problem, sammenlignes det med at stå foran et kæmpe bjerg. Man kan vælge at hakke løs med sin egen styrke og blive udmattet. Eller man kan sætte sin lid til Gud – og han vil vise en vej om bag bjerget, man ikke havde set.

Til slut opfordres man til at bruge sin morgenstund på at sige tak. Ikke fordi livet nødvendigvis føles let – men fordi Gud er god. Ikke brok, ikke selvmedlidenhed, men en daglig øvelse i tak. Så bliver troen styrket, lyset vinder over mørket, og tilliden bygges op dag for dag.

Skriftsteder fra undervisningen

1. Thessalonikerne 5:15-24
15 Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men stræb altid efter at gøre det gode mod hinanden og mod alle.
16 Vær altid glade,
17 bed uophørligt,
18 sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
19 Udsluk ikke Ånden,
20 ringeagt ikke profetisk tale.
21 Prøv alt, hold fast ved det gode,
22 hold jer fra det onde i enhver skikkelse!
23 Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! 24 Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.

Efeserne 5:15-20
15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. 16 Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. 17 Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, 19 tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, 20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.

Filipperne 4:4-7
4 Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! 5 Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. 6 Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. 7 Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Kolosenserne 2:6-7
6 Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, 7 rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak.

Johannes 6:8-14
8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: 9 »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« 10 Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. 11 Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. 12 Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« 13 Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

Johannes 11:41-44
41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: » Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« 43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« 44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.«

Markusevangeliet 14.22–24
22 Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« 23 Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. 24 Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange.

Salme 59:15-18
15 Om aftenen kommer de tilbage,
giver hals som hunde
og strejfer om i byen.
16 De strejfer om efter føde
og knurrer, når de ikke bliver mætte.
17 Men jeg vil synge om din styrke,
juble om morgenen over din trofasthed.
For du er min borg,
en tilflugt, når jeg er i nød.
18 Min styrke, dig vil jeg lovsynge,
for Gud er min borg,
min trofaste Gud.

Kolosenserne 3:15
15 Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige.

Rom 1:8-9
8 Først og fremmest takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi der i hele verden forkyndes om jeres tro. 9 Gud, som jeg i min ånd tjener med evangeliet om hans søn, er mit vidne på, at jeg uophørligt nævner jer i mine bønner

Filipperne 2:14-18
14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves. 17 Ja, selv om mit blod skal udgydes under mit offer og min tjeneste for jeres tro, så glæder jeg mig og glæder mig sammen med jer alle. 18 Glæd I jer ligeledes, og glæd jer sammen med mig!

1. Korinterbrev 10:10-14
10 Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. 11 Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. 12 Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. 13 De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.

1. Korinterbrev 10:10 BPH
[10] Lad os ikke beklage os og gøre oprør mod Gud, som nogle af dem gjorde og blev dræbt af dødens engel.

Rom 1:20-25
20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. 21 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. 22 De hævdede at være vise, men blev tåber, 23 og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.
24 Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. 25 De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Judas v14-16
14 Det var også dem, Enok i syvende slægtled efter Adam profeterede om: »Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige 15 for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham.« 16 Det er dem, som mukker og klager over deres skæbne, alt imens de følger deres egne lyster, og de taler brovtende ord, når de smigrer folk for egen fordels skyld.

Daniel 6
11 Da Daniel fik at vide, at skrivelsen var udfærdiget, gik han hjem. I tagværelset havde han åbne vinduer, der vendte mod Jerusalem, og tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort.

Habakuk 3:17-19
17 For figentræet sætter ikke blomst,
vinstokken bærer ikke frugt;
olivenhøsten slår fejl,
marken giver ingen afgrøde.
Fårene er forsvundet fra folden,
der er intet kvæg i indhegningen.
18 Jeg vil juble over Herren
og fryde mig over min frelses Gud.
19 Gud Herren er min styrke,
han gør min fod let som hindens
og lader mig løbe over højderne.

Jonas 2:6-11
6 Vandet truede mit liv,
havdybet omgav mig,
tang havde viklet sig om mit hoved.
7 Jeg var kommet ned til bjergenes rødder,
jordens porte var for evigt slået i bag mig.
Men du, Herre min Gud,
løftede mig op fra graven.
8 Da mit liv var ved at ebbe ud,
huskede jeg på Herren;
min bøn nåede til dig
i dit hellige tempel.
9 De, der dyrker falske guder,
svigter troskaben mod dig.
10 Men jeg vil ofre til dig
med takkesang;
jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde.
Frelsen kommer fra Herren!
11 Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.

Salme 57:8-11
8 Mit hjerte er trygt, Gud,
mit hjerte er trygt,
jeg vil synge og spille.
9 Vågn op, min sjæl,
vågn op, harpe og citer,
jeg vil vække morgenrøden.
10 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre,
jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
11 For din godhed når helt op til himlen,
din troskab til skyerne.

Apostlenes gerninger 5:38-42
38b Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, 39 men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.« De fulgte hans råd 40 og kaldte apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. 41 De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld. 42 Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.

Hebræerne 12:28-29
28 Lad os derfor takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Gud, som det er hans vilje, i gudsfrygt og ærefrygt. 29 For vor Gud er en fortærende ild.